Opdatering på siden

Ja så er der sket lidt igen 🙂 Partidatabasen har fået en layoutmæssig overhaling og der er lagt en mere udførlig beskrivelse af hvordan man kan offentliggøre sine partier på siden. Synes man det er lidt uoverskueligt så tøv ikke med at kontakte mig eller formanden; vi skal nok støtte! Sidste bidrag er 3. holdets partier fra kampen mod Skovbo, hvor jeg har sat lidt, forhåbentlig, opbyggelige kommentarer på.
Der er også lavet en ny side hvor det er muligt at orientere om egne og holde sig orienteret om andres EMT-aktiviteter. Siden er tænkt som et forum hvor det er muligt at gøre opmærksom på interessante turneringer andre steder, aftale kørsel, ophold etc. eller bare gøre opmærksom på hvad der rør sig blandt klubbens medlemmer i den retning.
Husk også at alle har mulighed for at offentliggøre deres meriter på forsiden som f.eks. Brian lige har gjort så godt. Har man noget på hjerte så kontakt formanden eller mig for at få forfatterrettigheder. Der er ikke lukket op for at alle bare kan skrive, men det er af hensyn til spam det er ikke fordi vi vil begrænse jeres muligheder for at dele jeres oplevelser. At dette er nødvendigt kan illustreres ved at det lille program vi har kørende til beskyttelse mod mærkelige indlæg i løbet af det første års tid indtil nu har fanget 47.075 spamindlæg!

Dette indlæg blev udgivet i Status. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar