Skaklejr i Køge

Præstø Skakklub fik en indbydelse fra KøgeKystSkakAlliance vi ikke kunne sige nej til. Træningsophold i Køge. Undervisning og turnering, overnatning på Hotel Niels Juel og forplejning. Davids mor inviterede til afslutning på Kinesisk restaurent i Vordingborg. 6 unge mænd og 2 gamle deltog fra fredag til lørdag. Mike, Justin, Hákun, Villiam, David, Viktor, Bjarne og Morten. Vi blev indkvarteret på hotellet ca. 17:15. Derefter drog vi til Asgård Skole hvor vi fik aftensmad, hjemmelavet pizza. Efter aftensmaden spillede de 20 unge deltagere 1 parti med 1 time betænkningstid til hver til hele partiet.

Efter partierne drog vi til hotellet for at se fodboldkampen Danmark mod Italien færdig. Derefter var det godnat til ungerne. Bjarne og jeg gik dog en tur i baren og fik en enkelt godnat fadøl.

Vi spiste morgenmad på hotellet kl. 07:30, og det var noget der passede de unge mennesker. Morten må vi godt tage en basse til? Så gik turen tilbage til skolen for at få gennemgået partierne fra 1.runde. Stærke Niels Jørgen stod for den del. Det blev også til en masse sjove skak anedoter. Så blev der spillet endnu en runde. Herefter skulle vi have pasta med kødsovs. Herefter gennemgik Niels Jørgen et tårnslutspil som blev til en bondeslutspil. Til slut spillede de en sidste runde, efterfulgt af præmie overrækkelse.

17:30 gik turen mod Vordingborg for afslutning på kinesisk restaurent hos Davids mor. Det var en hel fantastisk weekend var vi alle enige om. Weekenden er dog ikke helt slut endnu, for imorgen står den på 4. runde i vores Weekend EMT.

Dette indlæg blev udgivet i Ungdom. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar