Juleskak

Den 28. december kl. tidligt om morgenen drog 4 musketerer fra klubben mod Fyn for at deltage i Frems Julecup. Vores forsæt var at få en hyggelig dag, spille noget fornuftigt skak  og skulle det lykkes at tage noget med hjem, ville det jo heller ikke være af vejen.
Alt lykkedes til fulde, en god dag blandt rare fynboer og et par præmier til at betale for fornøjelsen, sådan!
Morten hapsede 1. præmien i mester 2 med 5 point skarpt forfulgt af 3 med 4½. Bo “The Rock” spillede spændende partier og selv om 5 af dem endte med deling var der ingen pølser imellem. 3½ opnåede Bo og en 4.-5. plads.
Min gruppe var skæmmet af 2 afbud så vi var kun seks spillere, ærgerligt. 5 gode partier blev det til, kun i et enkelt var jeg lidt på hælene, men med 24 sekunder tilbage lykkedes det at hive en remis i land. Mit eneste tab var en reel overseelse i en god stilling, men ce la vie. 3½ point og en 2.plads.
Johannes fik 2 point med hjem og en placering som nummer 10. Når han får lært at spille hurtigskak i stedet for lyn kommer der helt sikkert flere point.
Her er et par billeder fra turneringen, sakset fra Frems hjemmeside.


En afslutning derovre fra skal I da også have

Afslutning
Jeg har hvid mod Aske Graulund fra Frem og han har lige besvaret mit d4 med e4. Der fulgte 1. Se5 SxSe5? 2. dxSe5 Sd7 3. cXd5 Lxd5 4. DxLd5 og sort syntes det var nok.
Alt i alt, en god måde at bruge 4. juledag – det kan absolut anbefales.

Dette indlæg blev udgivet i Klubliv. Bogmærk permalinket.

1 Responses to Juleskak

  1. Morten M skriver:

    Jeg vil overveje det , næste jul – men mit juleprogram er næsten altid lidt trykket kan kun håbe jeg har juleferie næste år , så kan jeg evt. vælge det frem for LF. tillykke med de fine res. og godt nytår ses 5-1

Skriv et svar