Præstø vinder 8-0 i Næstved!!!!

I 3. runde skulle vi en tur til Næstved II. Vi har i gennem mange år haft nogle gode og lige kampe, men i år er Næstved II ikke, hvad de har været. Nogle spillere er rykket op på første holdet, og andre spiller slet ikke mere (?) Så vi var klare favoritter, og forventede en 6-7 points. Næstved II måtte i sidste øjeblik give afkald på Aage Hansen til førsteholdet, der ligeledes spillede hjemme, så pladsen var trang. Som ersatning havde holdet fundet vor tidligere gode medlem Jacob Larsen, der fik fornøjelse at møde Erik. Vores Morten Jensen havde sagt ja til at være kampleder, som også blev udvidet med kampledertjansen for 1. div. kampen. Hmm! Men vi hjælper gerne, når vi kan 🙂

1.25 Den sidste spiller der dukkede op, var Morten Madsen. Han havde fortalt, at han havde en frygtelig hovedpine, så da han ikke dukkede op, blev holdlederen lidt panisk. Nå efter 12-13 minuttet dukkede Madsen op, og efter 1.25 kunne han strække hænderne i vejret, som den første vinder. Fik et gevaldigt angreb ind, som Engelstoft ikke kunne klare. 0-1

1.30 Bjarne spillede 8 i stedet for Bo, der meldte afbud torsdag. Var kommet til at dobbelt-booke. Og det var spil til et mål. Med de sorte blev diagonalen h1 til a8 afgørende med Bjarnes stærke løber og dronning, der totalt dominerede brættet. 0-2

1.34 Uffes modstander giver op efter et fint angreb af Uffe. Stod rigtig fint i starten og fik en dronninge skak på 8. linie, og så gave modstanderen op. Måske lidt tidligt, men klar fordel til Uffe. 0-3

1.45 Morten Jensen ville gerne ind i en skæv stilling, giver en bonde med de sorte, kommer til at stå meget aktivt med tårnet på 7. linie, og John Hansen flytter uheldigt sit ene tårn til c1, som efterfølges med en springergaffel/skak på e2 med kvalitet og 0-4

2.55 Erik skulle møde vor gode ven Jacob. Det blev et spændende parti. Jacob havde længe en løber stående i slag i centrum, som Erik dog ikke kunne tillade sig at tage, men Erik holdt hovedet koldt, og vandt i fin stil. Godt spillet efter en julefrokst med 1 times søvn!!! 0-5

3.00 Lars vinder! Det var godt. Sikke et parti, der blev præget af flere og alvorlige fejl fra begge sider. Pyh-ha!! 0-6

3.05 Holdlederen tager det stille og roligt. Får i midtspillet gaflet en centrumsbonde. De uligfarvede løber kunne måske drille lidt, men stille og roligt mistes bonde nr. 2, bonde nr. 3 og så en løber. Men Ib Nielsen kæmper til det sidste, og først da dronningen mistes , bliver det 0-7

3.59 Finn har partiet stået godt med Arnkilde. Nogle gode springere gør det svært for modstanderen. Og begge bruger meget tid. Rigtig meget. Arnkilde når ikke længere end til træk 38, så falder vingen. Godt og kontrolleret af Finn. 0-8

Bedre kan det ikke gøres. Det er yderst sjældent, man får lov til at vinde 8-0. Men synd for vore gode venner i Næstved, der er favorit til at rykke ud af rækken.

Vi ligger fortsat nummer 1. 3 point foran Maribo. Vi får nogle meget spændende og svære kampe i det nye år, hvor det hele skal afgøres. Intet er absolut afgjort.

Rigtig god jul samt godt nytår til alle.

/ Torben

 

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

1 Responses to Præstø vinder 8-0 i Næstved!!!!

  1. Bjarne skriver:

    Det hjalp også gevaldigt at jeg efter 10 træk var foran med 2 officerer! 🙂

Skriv et svar