Sejr på 5,5 – 2,5 over Kalundborg

Efter vores dårlige kamp mod Slagelse, skulle vi møde Kalundborg hjemme. Det var med en god fornemmelse. Vi vandt sidste år med 6-2, så vi havde troen på, at vi kunne lave et godt resultat. En næsten helt lige kamp med os som meget svage favoritter med forventet 4,14. En stor sejr var kravet, da Maribo skulle spille mod bundproppen Næstved. Og referatet kommer sent, så til de utålmodige, der er bare ikke timer nok for tiden!

1.25 Bo vinder efter en springergaffel med donningegevinst. Havde tidligt i partiet snuppet en bonde, så dronningen kom tidligt i spil, Bo havde styr på det.

1.27 Nogenlunde samtidig ta’r Bjarne remis i en helt lige stilling, der ikke bevæge sig ret meget til den en eller anden side.

2.35 Finn taber. Øv. Finn stod måske lidt passivt, men havde styr på det, og efter dronning-afbytning stod Finn klart bedst, men forregner sig i en afbytning, hvor Finn regner med at vinde en bonde, men taber en officer i stedet.

2.58 Morten J vinder efter et fint angrebsparti med modsat rokade. Morten kaster en centrumsbonde frem, som hapses af modstanderens dronning, men det gør netop, at dronningen har svært ved at komme hjem og den vindes for et tårn. Og herefter er der kun spil til et mål.

3.12 Madsen vinder. Også et parti med modsat rokade. Morten opgiver sine 2 løbere for 2 springere, får åbnet g-linien foran modstanderes konge og trykker godt på og holder presset, så modstanderen til sidst giver op. 5 ud af 5!!!

4.03 Torbens modstander vælger at stille sig symmetrisk op, og da han fraviger kommer Torben til at stå bedst. Har helt kontrol over d-linien, men en fatal fejl med binding i f-linien taber 2 bønder og senere partiet.

4.30 Uffe vinder. Uh-ha. Det var vist ikke helt rigtigt. Uffe kom til at stå dårligt, en officer bagud i slutspillet, men et par ekstra bønder betød, at der lige netop var nok modspil til at vinde. Heldigt eller korrekt??

4.55 Erik vinder. Sjovt, at Erik skulle blive sidst færdig. Havde hele partiet stået rigtig godt. En springer langt fremme på brættet gav meget stor fordel, som senere gav en kvalitet, og derefter et rent tårn. Modstander fik 2 fribønder i spil, som sinkede gevinsten lidt, men da de først var snuppet, så var det sidste hele point i hus.

Sejr på 5,5 – 2,5 til os. Desværre vandt Maribo den forventede storsejr på 7-1 over Næstved. De fører nu rækken med 1 point foran os, og vi møder Maribo i næste runde. Vi vil give Maribo kamp til stregen!

/ Torben

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar