U-EM. De er godt nok stærke

6. runde, søndag, bød på en modstander fra Makedonien. Oscar kommer OK ud af åbningen, men i sin iver for at finde det bedste træk, glemmer han at en løber står i slag og er pludselig nede med en officer. Senere kommer der en løberskak på en diagonal og så rød det et tårn. Desværre endnu et nederlag.
I mandagens 7. runde sad en af de lokale fra Kroatien på den modsatte side af brættet. En lige åbning, ingen indlysende fejl fra nogen af siderne, en modstander dronning som gerne ville sige skak hele tiden og en Oscar dronning som afviste hele tiden. Da de ikke ville spilde mere tid på det, blev de enige om remis.
Tirsdagens 8. runde havde Oscar sat sig for at vinde, og havde lavet 3 timers forberedelse mod den åbning som vi havde fundet han spillede. Men modstanderen var ikke med på det og åbnede med noget Oscar ikke havde forberedt sig på. Det blev derfor op ad bakke og desværre endnu et nederlag.
Onsdag byder så på sidste runde inden turen går hjem til Danmark igen.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder, Ungdom. Bogmærk permalinket.

1 Responses to U-EM. De er godt nok stærke

  1. Morten J skriver:

    Bare op på hesten igen Oscar. Det er sådanne modstandere der giver en hår på brystet. Du får masser af god træning og erfaring!

Skriv et svar