6-2 sejr over Dianalund i M- rækken

Dagens hjemmekamp var mod Dianalund, det var kampen, der skulle være spillet før jul, men den blev udsat p.g.a. snekaos. Til dagens kamp havde Erik meldt afbud p.g.a. skiferie, mens Dianalund havde afbud på de 2 øverste brætter.  Det ændrede totalt den forventede score, fra underdogs/nogenlunde lige kamp til os som favoritter. Og i den meget tætte top var det for en os en rigtig god chance at spille os på første pladsen. Indtil videre. Holbæk spiller først deres udsatte kamp mod Vordingborg om 14 dage.

Matchen startede fint. Efter 6-7 træk tror jeg alle var sikre på, at Peder kun spillede til et mål. Modstanderens åbning var helt forfejlet, men alligevel skulle det vise sig, at det blev det parti, der først blev afsluttet efter 5 timer og 50 min.

3.00  Finn taber helt uventet. Stod ellers helt fint, men får lavet en grim buk i slutspillet. 0-1. Ikke lige den start vi havde regnet med.

3.59 I løbet af den næste times tid ser jeg intet fra de andre partier, da jeg havner i en helt sindsyg tidnød. Falder næsten helt i “søvn” og har kun 14 min tilbage ved træk 13. Simpelthen ringe. Bruno har på det tidspunkt 35 min. Spillet er måske deraf i meget svingende kvalitet. Vi når ikke de 40 træk. Bruno tror, at han har vundet på tid, da jeg igennem spillet har haft mindst tid, men uret viser, at hans vinge er faldet først. De sidste træk rekonstrueres, og vi er enige om, at vi ikke har nået 40 træk, hvorfor sejr til os.

Uffe er i mellemtiden færdig. Har vundet.

Morten Maden har ligeledes vundet.

Ivan havde en god stilling, hvor modstanderens officer stod tilbage på 7. og 8. række, og det kostede i afviklingen af brikker en bonde, som Ivan flot forvandlede til det hele point.

Vi førte på dette tidspunkt 4 – 1

Tilbage sad Hanus med et lovende slutspil, Morten Jensen i et meget lige spil, og Peder havde fået formøblet sin gode stilling til tårn + 2 bønder mod tårn + springer og en bonde.

5.10 Hanus havde en lovende stilling med fribonde og kvalitet og 2 minusbønder. Mister så den ene bonde og fribonden ryger samme vej, men der gafles en bonde, så der nu skal slås mod 2 bønder på g og h-linien. Det så faretruende ud. Men Hanus ofrer flot det ene tårn for en bonde og bytter det sidste tårn af, hvor h-bonden ikke kan gå ned, da løberen ikke dækker hjørnefeltet. Godt set. 4,5 – 1,5

5.20 Morten J vinder i fin stil. I en meget kritisk stilling, hvor modstanderen truer med at vinde en bonde eller officer p.g.a. binding skakker Morten med sin springer og tårn rundt omkring modstanderens konge, hvor tårnet gafles efter den sidste tårnska for en springer. Og dermed er det ren tekning. Flot spillet.  5,5 – 1,5

5.50 Tilbage sidder Peder og kæmper for det halve i en stilling med en bonde for en springer. Peder holder hovedet koldt og klarer presset. Giver de rigtige tårnskakker, så kongen holdes tilbage, og til sidst tages der remis ved trækgentagelse. 6-2

En dejlig sejr. Vi fik overhalet Faxe, og ligger nu 2 points foran, men Holbæk mangler den udsatte kamp mod Vordingborg. Så intet er absolut afgjort endnu. Faxe mangler stadig Holbæk og os i den sidste kamp. Mere spændende kan det ikke være.

Næste søndag spiller vi hjemme mod Vordingborg.

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar