Helte i Svenborg. 2. rd.

Idag var der mange helte i Svendborg. Den største er ubetinget Johannes, som skulle sidde over: Det er ikke det fedeste når når man er 8 år, men Johannes klarede det bare med bravur uden at kny. Det er godt gået! Det er skønt at have ham med.

Den næste helt er Mike som havde trukket Kim fra Faxe. Mike skulle have hvid. Mike tabte partiet, men han havde uden tvivl Kim ude i tovene. Mike spillede det bedste vi har set fra hans hånd i lang tid – og han kunne godt ha fortjent en halv. Men den slags spil forpligter. Spændende hvad vi får fra hans hånd igennem turneringen..

Den næste helt er Erik. Han overraskede ihvertfald mig, idet han spillede B3, Nimzowitch-Larsen åbning. Hm, så er der endnu en som spiller det i Præstø. B3 og B6 er ofte anvendte åbninger. Gud ved hvorfor Morten Frank Jensen ?? Erik vandt sit parti,, hvilket også var forventeligt, hvis man kigger på ratingen, men vi er nogen som godt ved at det ikke altid er nemt at være favorit. Erik leverede varen idag.

Det samme gjorde Morten, som i al beskedenhed fik sneget sig ind på live brætterne. Der mødte han en kvindelig mesterspiller som valgte at spille fransk mod Morten. Morten spillerede hurtigt f4 , og den stillings type som opstod kendte Morten bedst. Han ofrede en bonde og computeren vurdere stillingen som lige. det var de ikke på klokken, hvor Mortens modstander brugte al for meget tid. Så meget at det blev tabt på tid i træk 26.

Vores næste helt er Daniel fra K41. Ham førte de sorte brikker i nogen så fint som “the Philidor Files. Hvis I tror det er en fin fancy åbning som sort anvender, så har i ret. Og hvis I tror at den er meget kompliceret, så har i også ret. Daniel mødte Henning Rasmussen fra Nykøbing S. Heng er en ældre herre, som er venlig, – meget venlig. Men han er også en mester i at underspille sine egne kvaliteter på et skak bræt, og således også idag. Der kom et rigtigt kamp parti ud af det, men fredspiben blev røget i den gensidige tidsnød.

Vores næste helt er Bjarke. Han synes ikke Morten skulle sidde på de der live brætter, så han fulgte trop, og det forpligter jo! Han mødte en betydelig stærkere spiller, og Bjarke havde sort. Men, Bjarke er seriøs med sit spil, og havde forberedt sig med noget som hedder Zurich varianten. Desværre spille Bjarkes modstander uden om, og de endte i en Dronning indisk. Bjarke betrådte nyt land, men gjorde det stil sikkert. Tydeligt at han bryder sig om de stillings typer. I efter analyserne fandt vi nogle forbedringer på begge sider af brættet, men Bjarke holdt en halv. Det var godt klaret!

Som rosinen i pølse enden kommer undertegnede. Om jeg er en helt ved jeg ikke, – men jeg spillede godt idag, mod en modstander på omkring de 1900. Jeg havde hvid. Det hjælper jo lidt og da min modstander valgte at spille hollandsk, hjalp det endnu mere. Lennigrad varianten med sort, hvor sort spiller g6, m.h.p. at gennemføre e5 og besætte centrum. Det har jeg noget godt imod, sidst anvendt i sidste runde af mesterholdenes turnering, også den gang med positivt resultat. Partiet var enorm intenst. Efter 19 træk havde min modstander 35 minutter tilbage, men det var komplekst og jeg begyndte også at bruge tid. Dog hele tiden lidt mindre end min modstander, og vi nåede træk 40 med det yderste af neglene.Den tur havde medført at jeg havde vundet et par bønder og at min bondestruktur var klart den sundeste. En fri bonde var det også blevet til. Men da nærmerede klokken sig også 1730, og vi var altså startet kl. 13.00. Vi var trætte begge 2, jeg var ihvertfald, og jeg spillede det helt sikkert ikke præcist, men jeg spillede det godt nok til at føre det til gevinst. I slut stillingen havde jeg en bonde på c7, som ikke kunne stoppes. Min modstander brugte derefter 10 minutter, inden han besindede sig og gav op. Det mest intense parti jeg har spillet i lang tid. Dejligt!

Dette indlæg blev udgivet i EMT. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar