Det er altid nemt at være overskudsagtig når det går godt, og endnu nemmere når det bare går MEGET bedre end forventet..
Præstø 4 blev efter deres jubelsæson sidste år kendt i det ganske land… Selvfølgelig ville det blive svært med de mange penge der er i sporten at beholde talenterne… vi kom op mod stærke kræfter og endte med at måtte aflevere de to dygtige brødre Oscar og Viktor.
I sommerens transfervindue var der flere muligheder men efter et par snedige transaktioner endte manager MFJ med at finde to meget rutinerede kræfter og en coming man. Holdkaptajnen kunne konstatere at han ville komme til at stå i spidsen for det indtil dato mest erfarne ”juniorhold” der kunne samles. Gennemsnitsalderen har vi ikke regnet ud da man ikke spørger en kvinde om hendes alder…. men tro mig det er ikke helt ved siden af at gætte på 60 ..
Efter to runder 1-3 og 0-4 nederlag fik vi lidt julefred med en smal sejr på 2,5-1,5 (første kamp Lis var med i efter noget skolehalløj).
Tak til reserverne Brian, Brandur og Justin som beredvilligt har trådt til, når stamspillerne har haft trang til andre gøremål.
Knud skal roses for at have stillet op til alle runder…ude såvel som hjemme og med 50% score kan han sammen med Lis (opnået på fire kampe) fejre topscorerplaceringen på holdet. Ungdomsmod er godt men INTET slår erfaring og koldblodighed.
Mike og holdkaptajnen har begge scoret 2 point.
Det nye år har budt på hårde og meget tætte kampe. Selv om vi har stillet med ”stærkeste” hold har det været svært at få point.
Vi mødte op til sæsonens sidste kamp med en frisk sejr og tidligere et ufortjent knebent nederlag som resultat af årets to første kampe.
Forventningerne var små, men med en pragtpræstation ville vi måske kunne ende i top tre…som holdkaptajn forsøgte jeg at tage presset fra MIT hold og tale modstanderne til favoritter….men de fremmødte ”pressefolk” var forbeholdne….og uinteresserede ??
Efter den sædvanlige orientering blev urene startet og straks fra start kastede modstanderne sig over os..det føltes som Davids kamp mod Goliat…kunne vi finde et halmstrå at klamre os til ??
Med fare for at bruge allerede kendte floskler kan jeg blot sige…tak Gud for at Lis spiller på vores hold for efter nogle forviklinger i starten, som Lis havde helt styr på, sad hendes modstander med et opgivende udtryk i ansigtet…Jo vi var måske på vej til noget stort?
Efter en skarp åbning og nogle ”Fritz” træk kom holdkaptajnen lige pludselig til at stå bedst (første gang i denne sæson??) minsandten om ikke det også lykkedes ham at forvandle fordel til gevinst ??
ja men hvad sker der…tænkte de fleste tilskuere og nu begyndte vi pludselig at tro på en podieplacering. Præstø i top tre ?? Ja for satan bare giv jer 100 %..200% uanset hvad, nu skulle det være.
Mike spillede som altid flot positionsspil og denne gang gav han ikke nogen brikker væk og selv om det var en sød kvinde han spillede med, tror jeg nok vi kan konstatere at hun ikke siger ja.. hvis Mike spørger efter den massakre hun blev udsat for.
Last man standing … Knud kastede hele sin hær ind i kampen og da han er fra en tid hvor en mand var en mand ..og een fra eller til ikke var så vigtigt for det endelige resultat.. ja så ofrede han først en dronning (faktisk en såkaldt superdronning der undervejs gik fra a7 til d5 i et træk !!)
Men som en anden samuraikriger fik Knud tilkæmpet sig endnu en dronning….men ak og ve …også den måtte lade sit liv for hans store planer. Modstanderen, en ung kriger på 10-12 år, gjorde alt han kunne og da de begge synligt trætte efter det opslidende slag stod (gispende efter vejret) og så hinanden i øjnene…ja så viste Knud endnu engang hvorfor en mand er en mand !! ”Skal vi tage remis?” spurgte han. Den unge fyr sagde ja… tilskuerne var godt klar over at det tyveri de her var vidne til, vel sagtens er i samme kategori som tyveriet af Guldhornene.
Holdkaptajnen ??? Han er sgu pavestolt efter en flot 3. plads i gruppen og set i bakspejlet var vi jo også tæt på guldet…. Vi skulle alle fire bare have scoret halvandet point hver især, så havde vi MÅSKE på korrektion fået en delt førsteplads.
Vi skal dog huske på at det vigtigste på fjerdeholdet er ALTID at gøre sit bedste ..man er ikke forpligtet ud over evne …og så er resten man opnår jo bare at betragte som bonus 🙂
Tak for denne sæson
mvh holdkaptajnen Michael Espensen aka juniorholdlederen
