Redaktør til hjemmesiden søges!

Hej allesammen

Vi kan alle lide at læse nyheder på hjemmesiden, de kommer bare ikke på af sig selv 🙂 Nogen skal sørge for at det sker. Derfor søger Præstø Skakklub en eller flere personer som vil sørge for at få nyheder ud til folket. Der sker jo rigtigt meget i klubben og meget kan læses på vores facebook gruppe. Ikke alle er på facebook og heller ikke alt fra facebook skal på hjemmesiden, men der er masser af stof og billeder som kan benyttes.

Det vi har brug for er en eller flere som vil udvælge det stof som findes egnet for hjemmesiden. Om man skriver det selv eller benytter det fra facebook og skriver det om så det passer, bestemmer man selv.

Jeg lægger personligt meget op på facebook, både fra EMT og ungdomsstævner, men har ikke tid til at efterredigere og så lægge det op på hjemmesiden. Så vi mangler nogen til at samle trådene og få gjort det til aktuelt stof til hjemmesiden.

“Webmaster, IT drift og support” teamet som består af Bjarne og Mike, har rigeligt travlt med at optimere vores hjemmeside med det strukturelle og med informations opdatering og ændringer, så informationer som findes på hjemmesiden altid vil være opdateret.

Håber snarest at høre fra en eller flere som vil byde ind på dette.

Med venlig skakhilsen
Morten F. Jensen, Formand for Præstø Skakklub

P.S.: Man behøver ikke være en ørn til IT, det er ret nemt at lære at oprette indlæg.

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

3 Responses to Redaktør til hjemmesiden søges!

  1. Morten M skriver:

    takker for at i har lyst !!

  2. Lis K. Dam skriver:

    Tak Peder. Fint at få flere med. Selv om jeg spiller skak, er jeg overhovedet ikke vant til at skrive noget teknisk om netop dette emne.

  3. Morten J skriver:

    Hej allesammen

    Lis har sagt ja til at forsøge sig som redaktør på hjemmesiden. Hun vil stille og roligt forsøge sig frem.

    Udover Lis er blevet redaktør har Peder ønsket at blive forfatter, så han når han har noget på hjertet kan skrive lidt om sine partier og andre oplevelser. Alle som har lyst kan søge om forfatter rettigheder, så man selv kan oprette et indlæg.

Skriv et svar