Godt resultat 4-4 mod Holbæk 1 i 2. div.

Dagens modstander var stærke Holbæk 1 i hjemmekampen i 3. runde i 2. div. Vi var igen i fuld styrke, mens Holbæk måtte undvære 1. brættet Preben Dalberg. Da Holbæk havde hentet en spiller fra styrkelisten nr. 29, var det pludselig på papiret en meget jævnbyrdig kamp med en forventet på 4,4 til Holbæk. Afbuddet fra Holbæk betød, at vi gik glip af brødre-dysten Morten mod Hans-Henrik Madsen. En kamp, som vores Morten vandt sidste gang, vi spillede mod Holbæk.

Det er desværre lidt begrænset kommentarer denne gang, da jeg havde mere end rigeligt med at klare mit eget parti.

2.50. Hanus får tilkæmpet det halve point. Ikke nogen god åbning fra Hanus’ side. Fik aldrig rigtig brikkerne i spil. Lc8 måtte blive hjemme og passe på bønderne b7 og d7, og det var svært for Hanus at få brikkerne i spil, Men alligevel 1/2 – 1/2  Godt med et halvt i den stilling Hanus!

3.03 Erik må give op. Det var ikke noget godt parti. Lg6 kom i klemme. Samuel Eddys Se5 og h6 bonden tvang løberen ned på c2 og der mistede den senere livet. Erik kæmpede videre, men det hurtigt. Måtte opgive. 05 – 1,5

3.20 Bjarke ta’r remis. Det var en typisk stilling for Bjarke med modsat rokade, men det var Henrik Stokflet, der fik gang i det farligste angreb. Sådan så det i hvert fald ud. Men Bjarke holdt hovedet koldt og der blev taget remis. 1 – 2

Og så så jeg, at 3 spil var færdige. Desværre så jeg ikke så meget.

3 kampe afsluttet efter ca 3.30:

Finn vinder over Hans Henrik Madsen. Havde tidligt i spillet snuppet en bonde, men kom til at stå passivt. Hans-Henrik stod meget aktivt, men det kan Finn ! Få udlignet stille og roligt, og så kom hele pointet i hus. Godt Finn. 2-2

Madsen havde her tabt. Stod vel egentligt fint, ofrede så en officer for 2 bønder og angreb, men det fusede stille ud. Og så røg der vist en officer, og så var det slut. Skulle vist have haft tårnet med i spil, før der blev ofret. Ærgerligt. Kom igen Madsen  2-3

Uffe måtte også strække våben. Øv. På 8. brættet havde Holbæk medbragt Johan Stanislaus, som måske på papiret ikke havde så meget på kontoen, men en stærk spiller. Uffe kom galt fra åbningen. Fik et 2 dobbeltbønder, men de åbne linjer kunne ikke bruges til noget, og så røg først en bonde og så en mere, og så så jeg ikke slutningen. Kom igen Uffe. 2-4

Tilbage sad holdlederen og Morten J

3.59 Torben vinder over Allan Larsen, der opgiver i træk 43. I en stilling, hvor Torben slår Tf8 med dronningen. En stilling der giver et tårn, springer og løber på 2-3 merbønder mod sorts dronning. Men værre endnu, sorts dronning fanges for en løber, så derfor gives op. Men det var en stilling, der var nogenlunde lige indtil sort op til tidskontrollen vælger at komplicere med c4 i træk 32. Bxc4 skulle bare været spillet, men det spillede dxc4 kunne meget nemt have tabt ved korrekt spil af sort. Sådan kan det heldigvis gå. 3-4

4.45 Tilbage sag Morten J mod Tom Juul Andersen. Morten fik i midtspillet ganske godt tryk på d-fløjen, hvor Morten fik 3 fribønder. Til gengæld søgte Tom modspil på kongefløjen, hvor 2-3 bønder blev presset frem mod Mortens konge. Ikke noget nemt slutspil, selvom det så bedst ud for Morten. I hvert fald – så vandt Morten til sidst. Måske kunne Tom have holdt remis? Men rigtig godt Morten 4-4

Det ser pænt ud i stillingen, hvor vi ligger på en delt 5-6 plads. Frem 2 bliver ved med at overpræstere. Ikke godt for os. Næste kamp bliver igen en meget vigtig kamp. Ude mod Sydøstfyn 1, som ligger under os i tabellen. De ligger nr. 7 med 8 points mens vi har 11,5.

En glædelig jul og godt nytår til alle

/ Torben

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Godt resultat 4-4 mod Holbæk 1 i 2. div.

  1. Lis K. Dam skriver:

    Da Torben med Kongen og Dronningen på linje blev konfronteret af modstanderens tårn, blev jeg ret bekymret! Jeg troede han ville have afværget med løberen, men valgte i bedste VM-stil at slå med dronningen. Respekt!

  2. Morten J skriver:

    Vi var faktisk bagud med 1-4 Da Finn, Torben og jeg sad tilbage.

Skriv et svar