Sidste runde foregik i år i Læseforeningens lokaler i Odense. Vi klarede et knebent nederlag på 3-5 til Nørre Åby 1 og med dette resultat klarede vi lige netop at holde Kalundborg 1 bag os og stadig foran Sydøstfyn 2 og Frem 2, der rykker ud af rækken. Vi gentog dermed sidste års placering i rækken som nr. 5. Og det er endda et år, hvor jeg tror, at vi har underpræsteret i alle kampe. Ikke så godt. Det må vi gøre bedre til næste år.
Det blev Holbæk 1, der snuppede 1. pladsen fra Sydøstfyn1, der ellers læne så ud som den sikre oprykker. Et stort tillykke til Holbæk.
1.15 Torben overser fuldstændig mat efter Lh7 skak + Sxf7 mat. Kunne have spillet g6 i stedet for h7 uden problemer. Sorry folkens! 0-1
1.20 Hanus tar remis. Nåede faktisk ikke at se partiet, men lige stilling, og fint med det halve. 0,5 – 1,5
2.25 Erik giver op. Stod efter åbningen lidt i underkanten. Tror han kan få springeren med i spil på c6, men det koster en ren bonde, og så er det bare spil til et mål. 0,5 – 2,5
3.05 Bjarne vinder. Havde påtaget sig en dobbeltbonde, og det så næsten ud som om modstanderen fik byttet dronningerne gunstigt af, men Bjarne ser, at løberen kan ofres på en bonde, da der dermed skabes en firbonde, der ikke kan stoppes. Flot spillet. 1,5 – 2,5
3.13 Madsen vinder kort tid efter. Det må være dagens kampparti. Nok ikke stilrent, men Madsen elsker disse kaos-stillinger, og tror faktisk det hele var under kontrol. Flot Madsen. I øvrigt topscorer med 5 gevinster og 2 x remis!!! 2,5 – 2,5
Heromkring så det ud til, at Frem2 ikke ville kunne komme forbi os, så jeg var nogenlunde rolig.
3.33 Morten tar remis. Vist nok en bonde nede, men en stærk løber og en modstanders konge der var lidt langt væk gjorde, at de enedes om remis. Godt Morten. 3-3
Men så blev det heller ikke til mere.
3.35 Finn må give op. Har ellers en kvalitet, men 3 forbundne bønder er for meget. De kan ikke holdes, så derfor gives op. 3-4
3.45 Uffe er sidste mand, der er færdig. Opgav. Havde hele partiet kæmpet utroligt, og næsten holdt stillingen lige, men en fribonde på D-fløjen afgjorde partiet. Ellers godt kæmpet. Det er måske et af de slutspil, der til tider kan holdes ?. 3-5
Og med dette og de øvrige resultater sikrede vi os nok en plads i rækken. Til næste år må målet være, at vi igen skal til at overpræstere.
Tak for en god sæson!
/ Holdleder