Uetze-Hänigsen – 30. møde
avatar

Vi var 9 forventningsfulde spillere der fredag den 6/9 satte kursen mod Uetze eller rettere sagt mod nabobyen Hänigsen, hvor løjerne foregik i år. Og vi blev ikke skuffet. Tværtimod 🙂 Vi startede denne tradition tilbage i 1989, så der var i tale om et lille jubilæum. 30 år. Uden afbrydelse. Imponerende. I starten var det sammen med Uetze Skakklub, men for en del år siden lagde de sig sammen med naboklubben Hänigsen Skakklub og venskabsarrangementerne har bare fortsat uændret.

Holdet bestod i år af Bo, Claus, Morten, Johannes, Mike, Villiam (debut) og så af venner af klubben Daniel Kokholm (debut) og Steen D. Jensen (debut) samt undertegnede. Fedt at Daniel og Steen havde lyst til at bruge en weekend sammen med os i Tyskland.

Vi kørte fra Bårse ved 10.30 tiden og samlede Claus og Steen op i Holeby og efter et lille pitstop gik turen videre til færgen. Der er 300 km’s kørsel i Tyskland, og Hamburg viste os, hvad STAU betyder. Det tog en lille time at passere Hamburg, og så var der igen noget stau før Hannover, så vi landede først omkring 17.30 hos vore tyske værter. Vi havde kørt i lidt regn, men solen skinnede fint, da vi ankom. Det er som regel altid 3-5 gr bedre vejr, og det holdt også stik i år.

Efter lidt at drikke og spise, var vi klar til fredagens lynmesterskab. Alle mod alle. 18 spillere, 17 kampe. Desværre vandt tyske Matthhias Dämmig (15) foran Torben (14,5), Morten (14) og Claus (13,5) (måske husker jeg forkert, således så Morten og Claus skifter plads). Vi må se, om vi ikke til næste år kan snuppe blitz-pokalen !

Lørdag formiddag er vi altid ude at opleve et eller andet spændende. I år var det meget lokalt. Ca. 2 km væk lå nogle gamle jernbanespor, hvor man for 4 år siden havde få lavet nogle dræsiner, hvor man kunne være 4-5 stykker på hver dræsine, som i siderne var forsynet med et sæt pedaler. Så var det bare at sætte sig op og træde igennem! Der var en strækning på ca. 5,5 km, som skulle tilbagelægges. Vi kørte afsted i 4-5 vogne, og kom først igennem et skovområde, hvor et stort areal var afspærret. Det var et militært område fra krigens tid, hvor der havde været opbevaret raketter, missiler m.v. De blev opbevaret nedenunder jorden, men lå i dag også spredt på arealet, så der var adgang forbudt. Da man skulle tømme lageret, gik noget rigtig galt. En større eksplosion opstod, som kunne mærkes mange km væk. Og 86 mennesker mistede livet ved denne tragiske hændelse! Snart kom vi til et meget stort bjerg. Der var hentet salt op fra undergrunden, og restproduktet der var blevet tilbage, var årsagen til dette kæmpe bjerg, som kunne ses på lang afstand. Man havde gravet og boret efter salt i dybet, hvor gange og veje var blevet lavet. Helt ned til 1,8 km i dybden. Man havde haft sit eget el-værk, da der skulle bruges meget strøm til elevator / luftcirkulation m.v, og så til køleanlæg. Der er nemlig meget varmt nede i disse dybder. 65 gr. celcius, så det var meget vigtigt med disse køleforanstaltninger og selvfølgelig rigeligt med ilt. Der var lavet køreveje i dybet til biler, så de kunne køre til nabobyens anlæg under jorden, som lå 7 km væk. Anlægget er i dag lukket, og man kan ikke komme ned og se noget. Nogle arbejder dog på, at åbne visse dele af anlægget for offentligheden.

Vi nåede til vejs ende, hvor vognene kørte op på en drejeskive, så de lige blevet vendt 180 gr, og så kunne vi køre hjemad igen på de samme skinner. Og Johannes er jo smart. Han vil jo gerne komme først, så han havde selvfølgelig snuppet den første vogn sammen med farmand m.fl. Og først kom han, da der jo ikke var muligheder for at overhale. Men når man så vender vognene og kører tilbage igen af samme spor, ja så bliver de første jo de sidste 🙂 Efter en frokost med de velkendte brötchen, kørte / gik vi hjem til samlingsstedet. Her blev borde og skakbrætter sat op i det fri. Solen skinnede fint, så vi kunne sagtens sidde ude. Det blev dog en anelse køligt at sidde der, men det gik super.

Når man kigger resultaterne igennem, så har vi næsten vundet og tabt “lige meget”, men det er faktisk 3-4 år siden, vi sidst har vundet, så i år skulle det bare være. Og det blev det!!

Det startede lidt skidt. Mike troede vist, at vi stadig spillede lyn. 1-0 til hjemmeholdet. Men Johannes viste os vejen. Fik udlignet til 1-1, Et godt parti Johannes! Claus var hård mod Kai. Lokkede Kai lidt i en fælde. Det lignede tab af en kvalitet, men en løberskak kostede dronningen, og så var den hjemme. Og der var kun lige gået en time. Villiam var den næste, der vandt. Det var et parti, der kørte lidt frem og tilbage, men til sidst var der ingen slinger i valsen. Nu førte vi med 3-1 Næste mand, der var vandt, var Daniel, Et nogenlunde parti i balance meget lang tid, men da først Daniel satte pres på kongefløjen bukkede modstanderen under. 4-1.  Torben vandt. Fik snuppet et par bønder og fik så spærret modstanderes springer inde i hjørnet, så der kun skulle bruges lidt tid på at gå over og hente den med kongen. Bo prøvede længe at vinde et slutspil med et par bønder mere, men uligfarvede løbere reddede modstanderen det halve. 5,5 – 1,5. Så var det Steens tur til at vinde. I et lige slutspil med 4-5 bønder hver og en springer lykkedes det at få det hele pointet. Morten var den sidste, der blev færdig. Det så henad vejen ud til, at Morten stod bedst, men Matthias fandt hele tiden de nødvendige ressourcer. Remis. 7-2 sejr til os. Godt gået drenge 🙂 Det er faktisk den største sejr i historien sammen med vores sejr på 6-1 i 2006.

Efter kampen rykkede vi igen indendørs og nød den gode grillmad. Aftenen gik med lidt mere blitz.

Søndag mødtes vi igen og kl. 12.00 sagde vi farvel og tak for denne gang. Turen hjem gik over Celle, så vi slap pænt igennem uden megen stau. Vi ramte DK igen ved 17-tiden. Endnu engang har vi haft en fantastisk god weekend i samvær med vore gode tyske venner.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen 6/9 – 8/9 – 2019.

Tak for en god tur

/ Torben


Skriv et svar