Kneben 4,5-3,5 sejr over Kalundborg

Dagens modstander hjemme var i dag Kalundborg. De har i år haft nogle fine resultater, og ligger kun et halvt efter inden denne runde. Vi stiller igen i dag op uden afbud og er iflg. Dr. Elo favoritter med 4,5-3,5. Vi ville gerne prøve at vinde lidt mere, og efter den første time så det også meget lovende ud flere steder. Men…….

1,35 Erik vinder lige pludseligt 🙂 Carl Erik Møller fik vist byttet om på et par træk, og så var der officers gevinst med Se7 skak. Dejligt 1-0

2.20 Finn må opgive, da en mat ikke længere kan afværges. Rigtig ærgerligt. Jeg vil vove den påstand, at Finn stod klart til gevinst, men Finns modstander Flemming Christensen spillede den eneste chance, og Finn fik problemer på g2, hvor Lb7 truede godt og grundigt. 1-1

2.40 Madsen vinder igen. Havde længe stået til gevinst. Truede med at åbne h-linjen og andre mattrusler. Skulle dog lige først passe på modstanderens angreb på Mortens konge, men da det var afværget, var det spil tit et mål. 2-1

3.15 Bjarne vinder i fin stil. Et kompliceret midtspil kommer Bjarne bedst og klart ud af, og så går der ikke længe, før Tommy Christensen opgiver. 3-1 er vi nu foran

15.40 Hanus vinder også. Fik tvunget en løber væk fra et felt, hvor Hanus så kunne plante en springergaffel. Med den kvalitet i oveskud kørte Hannus fint og sikkert sejren hjem over Jens Nording. 4-1

4.00 Oscar er oppe mod stærke Jesper Nørgård. Det ser egentlig længe lige og pænt ud, men der ryger en kvalitet i forbindelse med et angreb, og dette kører Jesper desværre sikkert hjem. 4-2

4.20 Torben må nøjes med remis. Var kommet en bonde foran, fik faktisk også bonde nr. 2 på godt spil, men i slutspillet med 1 løber og springer mod 2 løbere, lukkes det Amdi Hildebrand at få byttet af til uligfarvet løbere, og så hjalp merbønderne ikke. 4,5-3,5

4.30 Morten er sidste mand, der er færdig. Taber, da modstander Esben Christensen har 2 dronninger mod kun 1 dronning hos Morten. Det så ellers fint ud længe, men modstanderen fik udbytte af sit bondevertag på D-fløjen. 4,5-3.5

Slutresultatet blev altså som Elo havde forudsat. Vi kan ikke være helt tilfredse med dette resultat, men vi ligger lunt og godt i midterfeltet. Vi magler nu kun at spille mod Læseforeningen, nemlig først Læseforening 2 og til sidst rækkens tophold Læseforening 1. Vi må efter dagens resultater afgive 3. pladsen til Holbæk, og ligger nu som nr. 4. Tak for idag 🙂

Nu står resten af aftenen på håndbold 🙂

/ Holdleder

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar