Sommerfesten

Den traditionsrige sommerfest hos Lillian og Dennis blev afviklet lørdag med 8 deltagere. Der var fra værternes side bestilt godt vejr og det blev til fulde indfriet.
Dagen gik med skak på mange måder! Der var mulighed for at få lidt motion ved at spille på det store bræt på terrassen og vi andre havde på forhånd aftalt at formanden skulle have lov at vinde alle sine partier på det store bræt – og den aftale blev overholdt! :-). Ellers var han jo nok bare blevet ked af det og var begyndt at stampe i jorden – og det ville vi alligevel ikke have! Spøg til side, det er altid en udfordring at skulle overskue brættet og kæmpebrikkerne.
Næste indslag var handicapturneringen som Peter Thomsen tog sig suverænt af. 6½ af 7 blev det til; Peter satte kun en ½ til mod Thomas. Uffe blev toer med 5½.
Så var det tid til middagen med kosteg og grillpølser og en suveræn salat! (Opskriften må gerne publiceres her Lillian :-))
Efter maverne var blevet fyldte var det tid til en afsluttende lynturnering som formanden vandt med 6 af 7, han satte kun point til mod Erik, der sammen med Uffe delte andenpladsen med 5 points.
Alt i alt en suveræn dag med skak, sjov og hyggeligt samvær som det kun kan anbefales alle medlemmer at tage del i næste år.

Dette indlæg blev udgivet i Klubliv. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Sommerfesten

  1. ThomasW skriver:

    Jeg kan kun give Bjarne&Erik fuldstændig ret i deres betragtninger, men må dog tilføje en vigtig detajle: jeg synes, at de små Underberg, også denne gang, bare smagte bedre og bedre(ikke også, Erik ?), og at nr.10 således var den bedste af dem alle sammen. Men vi fik aldrig opklaret, hvor gammel denne ædle og ældgamle tyske drik egentlig er – 50 el. 100 år ? jeg vil straks sørge for det vigtige svar og offentliggøre det hurtigst muligt her på stedet…
    Tusind tak for det perfekte værtspar Lilian&Dennis + alle deltagere for endnu en skøn sommerfest i skakkens og flippermaskinernes tegn.

    • BjarneP skriver:

      Se der var vi jo langt fra målet for firmaet startedes i 1846 af Hubert Underberg-Albrecht og alderen er således 166 år – ældre en den danske grundlov der afskaffede enevælden! (hvad de t o ting så har med hinanden at gøre :-))

  2. Formanden skriver:

    Tsk tsk 🙂

  3. ErikO skriver:

    Jeg bliver nød til at an anmærke en alvorlig fejl i dit ellers udmærkede indlæg Bjarne 🙂 For den aftale med at formanden skulle vinde alle partier på det store bræt den var jeg altså ikke med i !! Jeg havde fornøjelsen at møde formanden 3 gange den dag, resultat: 3 sejre. Nedspillede ham således i alle discipliner.. huritgskak, lynskak og sejren på det store bræt var især overlegen ! Men resten af dit indlæg er jeg meget enig i.. en super hyggelig dag. Og en stor tak til alle for at bidrage til dette, og en særlig tak til værterne Lillian og Dennis, deres gæstfrihed kan man jo kun påskønnne.

Skriv et svar