Endelig kan jeg få hvilet ud. 17 partier over 2½ uge. Jeg havde et par gode partier, især 2 remisser mod FM Per Andreasen og det store talent FM Mads Hansen som har 2341 i rating og har en frisk IM norm i bagagen. Begge partier var jeg foran og havde mindst remis. Der var også pligtsejrene over lavere ratet spillere, ihvertfald i Horsens. Jeg opnåede en pæn 4. plads i Horsens og rating fremgang på 20. Politiken Cup startede med en ok indsats, og jeg havde hele tiden omkring min forventet score indtil de sidste 2 runder. Her gik jeg total kold. Tabte til 2 lavere ratet spillere, som jeg begge burde kunne banke. Det var nok en kombination af et uheldigt forsøg med en god flaske rom, bryllupsfest og et hårdt program. Det kostede 57 ratingpoint at deltage i Helsingør. Men skal jeg opsummere så er jeg alligevel rimelig tilfreds. Jeg mødte 5 FM’ere hvor jeg var helt med, lige med undtagelse af Jacob Carstensen, som totalt rullede mig. Nu skal jeg lige hvile ud, og så skal jeg lige studere mine partier igen. Jeg glæder mig allerede til at vi skal spille klubmesterskab og holdturnering! Skaktræt bliver jeg nok aldrig.
-
Vores sponsor
Tjek os ud på Facebook!
Seneste kommentar
- Morten J til Maribo 2 – Præstø 2
-
Godt indlæg,Morten, som jo nok rammer det meget godt,og det var jo meget vovet med den rom der-den smager sååå godt, når man først kommer i gang, og passer SLET IKKE sammen med skak dagen efter:-)
Du kommer igen Morten,
Det var bare de 2 sidste partier der smuttede….:)