Finns kommentarer til Politiken Cup

Her kommer et par kommentarer om mine partier og hvad jeg har lært:
1. Modstander ELO 1514 – Jeg vidste, at ofre på f7 mod Philidor ikke er godt for hvid når sort har spillet c6. Men jeg har lært, at der skal spilles koncentreret efterfølgende. Modstanderen får aktivt spil. Et “naturligt” træk som for eks. 27 a3 Lg7? 28 Lxg7 Kxg7 29 f6+ taber direkte.
2. Modstander ELO 2290 – Passivt spil mod stærke spillere er døden på langt sigt. Planen med Tc1, Tc2 regnede jeg med lukkede dronningefløjen så jeg kunne komme til at angribe kongen…Men det er for passivt. Træk som 21 Tb1 eller 22 Tb1 eller 22 Tb2 tager b-linien og giver mig faktisk lille fordel.
3. Modstander ELO 1777 – Spil ikke h6 i Philidor når modstanderen har løber OG dronning på diagonalen. Faktisk tror jeg at han allerede i træk 11 kan spille Lxh6. Spil aldrig h6 og Lb7 samtidigt. Der skal være en dækning af f5 efter Sh4 og g6 duer ikke når der er spillet h6. Partiet Kristiansen-Markus i runde 5 viser hvordan man spiller Philidor…
4. Modstander ELO 2255. Skakspillere har små glæder siger Vesna. Jeg jubler når jeg får lov at spille en manøvre som 7. a3 a5 8 a4! og dermed har fået en svaghed på b5. 28. c4 var en positionel fejl. I opstillinger der ligner gammelindisk og Philidor skal men tænke sig grundigt om inde bonde på c6/c3 spilles frem. Træk som 28. De2, Sc4, Te2 holder balancen i et meget positionelt parti.
5. Modstander ELO 1860. Hvis modstanderen undervurderer din stilling er det godt…
6. Modstander ELO 2222. Hvis modstanderen undervurderer dig og starter et uberettiget fjøjangreg så gå straks til modangreb i centrum. Hold aktivitet. 22, b4 og 23. b5 var rigtigt. Men 25. Lc5 er positionelt dårligt. Løberen kommer i sorts tårnlinie og truer intet. Kongen skulle alligevel til g7. 28. Tad1 havde været fint.
7. Modstander ELO 1878. De små glæder igen.. (se parti 4). 8. a6 a4 9. a5! Blødt punkt på b4. Springermanøvrene 13. – Sb8, 14. – Sfd7, 15. – Sa6 morede mig at spille. Skak skal jo være sjovt…:) Og min modstander brugte meget tid på det. Spil ikke g6 Lg7 i gammelindiske opstillinger. Den løber skal st på f8.
8. Modstander ELO 2155. Forberedelse betaler sig. Jeg vidste han spillede siciliansk og regnede med han ville følge mit parti fra runde 2. Så jeg forberedte en lille fælde. Og haps det vandt en bonde i træk 11. Som Bjarne skriver på hjemmesiden er 44. g5+ selvfølgelig afgørende. Men jeg havde overset at efter 44. g5+ Kg7 45. Dd4+ Kc7 kunne jeg skakke på f6 som jo ikke længere er dækket af dronningen på f8! derfor forberedte jeg stille og roligt matnettet med De4. Jeg regnede faktisk med at jeg nok skulle sætte ham mat under alle omstændigheder. Men jeg undervurdere effekten af uligefarvede løbere og han kunne dække de sorte felter når først dronningen er midt på brættet.
9. Modstander ELO 2163. Jeg har lært, at skak kan være tortur… Det er suverænt det mest irriterende parti jeg nogensinde har spillet. Da stillingen først er lukket i træk 17 kan vi roligt tage remis. Jeg tilbød men han tog ikke imod… Jeg skulle ellers til fest og ville bare gerne afsted…. Og så spillede han bare videre i 50 træk uden at vise nogle konkrete ideer…Jeg blev mere og mere irriteret på ham. Jeg vidste, at hvis han ville bryde igennem måtte han mindst ofre en bonde og jeg ville få fordel. Ganske rigtigt…i træk 81. ofrede han så endeligt bonden. Han havde da kun 5 min + 30 sek tilbage og jeg havde en time. Men jeg var blevet så irriteret at jeg ikke kunne tænke klart. Jeg kunne få klar fordel efter 86. Sc5+ men stod stadig bedst frem til træk 94. – Ta8? 94. – Tb8 og sort havde mindst remis og tæt ved en vunden stilling.
10. Modstander ELO 1892. Man skal have respekt for noske knægte der i turneringen har slået Igor Teplyi og Martin Haubro. Så da jeg havde fået ham ud af comfort zone efter træk 11 tænkte han 22 minutter trak 11. – Tb8 og tilbød remis. Det tog jeg straks imod…

Dette indlæg blev udgivet i EMT. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Finns kommentarer til Politiken Cup

  1. Finn skriver:

    Hej Bjarne,
    Tak for ulejligheden med at smide kommentarerne på nettet. Det er måske lidt svært at gå til varianterne uden diagrammer. Jeg synes det var nyttigt for mig selv at lave en slags opsummering. Intentionen var også at give andre en ide om stemingen omkring partierne. Men hold kæft hvor 9. parti stadig irriterer mig….

    • BjarneP skriver:

      No problemo! Jeg synes det er dejligt og rigtig vigtig at høre om begivenhederne fra hestens egen mund, om jeg så må sige 😉
      Da jeg spillede partiet igennem kunne jeg næsten mærke din irritation og jeg syntes det blev mere og mere absurd at følge hvad der skete. Ærgerligt at du kiksede den til sidst – så ville han ku’ ha’ lært det 🙂
      Og overseelse i 8. parti, at damen ikke længere dækker på f6 efter Kf7, er jo nærmest en klassiker, men jeg tænker også det er instruktivt at vide at det er nødvendigt at holde damerne på brættet i den slags slutspil.

Skriv et svar