På brætterne var der i starten ikke meget der tydede på at det skulle være den store pointhøst til jeres udsendte. Nærmest pr. tradition havde jeg lavet en fejl der gav min modstander fine chancer, Bos stilling var nærmest lige, Erik stod fint – og Morten?!
Min modstander fik ikke udnyttet chancen men gav mig i stedet 2 springere for et tårn, så skulle stillingen lige konsolideres og det endte med at han fik anbragt dronning og tårn på samme diagonal hvorefter han syntes at det var nok.
Bos modstander gik galt i byen og så sad Bo tilbage med en stilling der kunne vindes på adskillige måder og der var ingen nåde! Så var det 2-0 til Præstø.
Erik var helt usædvanligt J kommet i tidnød og overså desværre at et tårn stod i slag – det gjorde modstanderen ikke! 2-1.
Så var der Morten, tjahh hvad skal man sige. I en tabt stilling sidder han og ligner én der bare har helt styr på alting – og det troede hans modstander også. Det korte af det lange er at modstanderen går fejl i en kompliceret stilling og Morten kan afvikle til et vundet slutspil – og den teknik kan Morten! Det er en fornøjelse at se på. Alt i alt 3-1 til os på skærtorsdag.
-
Vores sponsor
Tjek os ud på Facebook!
Seneste kommentar
- Morten J til Maribo 2 – Præstø 2
-