Som det vil være flere af jer bekendt er vi en flok skakspillere som har taget hinanden under armen og bevæget os til det sydfynske hvor DM afholdes i Svendborg i meget hyggelige rammer på byens hotel. Holdet består af Erik, Morten, Johannes(med for første gang), Mike, Kim, Bjarke, Bo og vores gæst fra K41 Daniel. Den fælles morgenmad blev indtaget i Næstved, inden vi bevægede os mod Svendborg. Turen herover gik fint og vi lærte at kombinationen af at Morten fortæller sjove historie, samtidig med at han skal finde vej, (læs, hører efter sin gps) ikke altid fungere. Vi har lejet et hus i Ollerup, som er kendt for sin idrætshøjskole. Vi bor fortrinligt. Her er rigelig plads, også til Claus fra Maribo, som støder til os senere. Rygtet vil vide at det gør Lars muligvis også.
Et par ord om det rent skak-lige, selv om jeg må indrømme at jeg ikke er den som ved mest om det, da mit parti var et af dem som tog længst tid. Bjarke skulle sidde over, hvor i mod Mike og Johannes havde trukket hinanden. Det opgør vandt Mike. Ifølge pålidelig kilde ikke helt så stilsikkert endda. Mike tilkendegav ihvertfald at der havde været et par “uheld” undervejs. Der er dem som hævder at dette ikke findes i skak, men kan vi fæste lid til det:-) ? Morten spillede remis mod en ung skak løve. Morten havde sort, og selv om han fandt et godt gevinstforsøg i hjemmeanalysen, var han ikke helt utilfreds. Eriks parti ved jeg intet om. Remis, hvilket vist var et bedre resultat for modstanderen end for Erik. Vores gode ven Daniel fra K41 spillede ligeledes remis, hvilket han ud fra et sportsligt syn vist ikke var helt tilfreds med. Det var et kampparti, hvor der skiftevis blev tilbudt og afslået remis, – inden fredspiben til sidst blev tændt. Temaet i partiet var hollandsk Leningrad varianten i forhånden. Et spændende åbnings valg.
Jeres undertegnede tabte med de sorte brikker mod en dygtig modstander fra Frem. Det blev en franskmand og jeg valgte at rokere modsat min modstander (langt) Det kom der et spændende parti ud af, men jeg kom hårdt under pres, og måtte til sidst give en officer for 2 bønder. Det vidste sig at det måske ikke var så dårligt endda, men jeg fik spilled forkert og måtte ned. Det har dog ikke gjort noget ved spillelysten, – det var et godt parti og der skal som bekendt 2 til tango:-).
M.v.h.
Bo Munksgaard
