EMT 2016 – 2017 holder juleferie – men det gør klubben ikke!

Det nye år 2017 åbnes allerede mandag den 2. januar!

Men inden da spiller alle fire Præstøhold holdkampe henholdsvis søndag den 11. dec., mandag den 12. dec. eller tirsdag den 13. dec. Divisionsholdet spiller hjemmekamp mod Holbæk 1 søndag kl. 12.00. Hver eneste runde er vigtig; men matchen på søndag kan blive en gyser.

Næsten hele Præstøs divisionshold ligger helt i toppen af EMT, hvor der nu er juleferie indtil 23. januar. Den “gamle” garde er blevet seriøst udfordret af to højdespringere, Bjarke Gregor og Peter Ravn. En endelig stilling må dog på grund af jævnbyrdigheden afvente udfaldet af to udsatte partier. Jævnbyrdigheden understreges af, at ingen begynder 2017 med maksimum point. De yngste deltagere i EMT har spillet en fantastisk turnering i efteråret. Oscar (12 år) er nr. 10, Johannes (9 år) er nr. 16 og Villiam (12 år) er nr. 19 af i alt 35 detagere i turneringen. Godt gået drenge.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar