Workshop onsdag den 25. februar

Så er det den tid på måneden igen. På onsdag fortsætter vi med temaet fra sidst med stillingsbedømmelse og de små og store planer. Alle er velkomne og giv gerne enten Morten eller mig en besked om I har tænkt på at dukke op.
Input til fremtidige temaer på disse aftener modtages også gerne.
Det er i øvrigt også muligt at afvikle udsatte partier!

Her er lidt at øve sig på. Sort er i trækket, hvem står bedst og hvorfor, hvad trækker sort og hvad har hvid af muligheder:

Estrin - Pytel 1973

Estrin – Pytel 1973

Alle er velkomne til at bidrage med åndrige kommentarer og husk at varianterne kommer efter en italesættelse af stillingens karakter.

Udgivet i Klubliv | 3 kommentarer

Præstø Åben EMT

Næste runde er lagt og offentliggjort her.
Det er stadig Hanus der topper med Torben lige i hælene med henholdsvis 7,5 og 7 points. Lige efter følger Morten J med 6 og mon ikke det er blandt disse den endelige vinder skal findes?
Der er et enkelt afbud foreløbig, Kim er forhindret så partiet mod Lars er udsat.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar

Den 15. Gøngeturnering EMT er åben for tilmelding!

Så er det snart tid til vores torsdags emt igen. Læs indbydelsen under turneringen i menuen, eller tryk på linket herunder:

Tryk her for at gå til indbydelsen samt tilmelding!

Udgivet i Gøngeturneringen EMT | Skriv en kommentar

Sejr på 5,5 – 2,5 over Kalundborg

Efter vores dårlige kamp mod Slagelse, skulle vi møde Kalundborg hjemme. Det var med en god fornemmelse. Vi vandt sidste år med 6-2, så vi havde troen på, at vi kunne lave et godt resultat. En næsten helt lige kamp med os som meget svage favoritter med forventet 4,14. En stor sejr var kravet, da Maribo skulle spille mod bundproppen Næstved. Og referatet kommer sent, så til de utålmodige, der er bare ikke timer nok for tiden!

1.25 Bo vinder efter en springergaffel med donningegevinst. Havde tidligt i partiet snuppet en bonde, så dronningen kom tidligt i spil, Bo havde styr på det.

1.27 Nogenlunde samtidig ta’r Bjarne remis i en helt lige stilling, der ikke bevæge sig ret meget til den en eller anden side.

2.35 Finn taber. Øv. Finn stod måske lidt passivt, men havde styr på det, og efter dronning-afbytning stod Finn klart bedst, men forregner sig i en afbytning, hvor Finn regner med at vinde en bonde, men taber en officer i stedet.

2.58 Morten J vinder efter et fint angrebsparti med modsat rokade. Morten kaster en centrumsbonde frem, som hapses af modstanderens dronning, men det gør netop, at dronningen har svært ved at komme hjem og den vindes for et tårn. Og herefter er der kun spil til et mål.

3.12 Madsen vinder. Også et parti med modsat rokade. Morten opgiver sine 2 løbere for 2 springere, får åbnet g-linien foran modstanderes konge og trykker godt på og holder presset, så modstanderen til sidst giver op. 5 ud af 5!!!

4.03 Torbens modstander vælger at stille sig symmetrisk op, og da han fraviger kommer Torben til at stå bedst. Har helt kontrol over d-linien, men en fatal fejl med binding i f-linien taber 2 bønder og senere partiet.

4.30 Uffe vinder. Uh-ha. Det var vist ikke helt rigtigt. Uffe kom til at stå dårligt, en officer bagud i slutspillet, men et par ekstra bønder betød, at der lige netop var nok modspil til at vinde. Heldigt eller korrekt??

4.55 Erik vinder. Sjovt, at Erik skulle blive sidst færdig. Havde hele partiet stået rigtig godt. En springer langt fremme på brættet gav meget stor fordel, som senere gav en kvalitet, og derefter et rent tårn. Modstander fik 2 fribønder i spil, som sinkede gevinsten lidt, men da de først var snuppet, så var det sidste hele point i hus.

Sejr på 5,5 – 2,5 til os. Desværre vandt Maribo den forventede storsejr på 7-1 over Næstved. De fører nu rækken med 1 point foran os, og vi møder Maribo i næste runde. Vi vil give Maribo kamp til stregen!

/ Torben

Udgivet i Holdturneringen | Skriv en kommentar

4 Præstø spillere med i Haslev 100 års jubilæums turnering

Se turneringsskemaet her!

Udgivet i Nyheder | Skriv en kommentar