Præstø åben EMT Sort mandag

Efter en tur på de sydøstsjællandske landeveje, som var mere hvide end sorte, nåede jeg lidt forsinket frem til klubben hvor der var sort af mennesker. Ingen afbud til 7. runde – herligt. Det blev sorts aften, 10-6 til de sorte brikker.
Masser af spændende ting undervejs. Madsen havde skovlen under Hanus, der havde ofret en løber for en bunke bønder, men den bunke viste sig at være nok – i hvert fald fik Hanus i yderste tidsnød kringlet sig frem til en udækkelig mat, så det blev heller ikke Madsen der tog et helt point fra den førende.
Ambirk og Torben var også ude i tidnød, Jan får sat en rigtig godt stød ind med f5, men får fulgt lidt skidt op og Torben vandt.
Morten brugte den sjældent forekommende Anderssens åbning, opkaldt efter tyskeren Adolf Anderssen som brugte den et par gange mod Morphy. Ikke nogen særlig ambitiøs åbning men den kan transponere til så meget andet – hvor om alting er, Morten vandt.
Villiam måtte ned mod Preben, men storebror Hakun tryllede Knud E. Finn havde et kolossal angreb mod Kims kongestilling i en lukket sicilianer men glemte åbenbart skuffereglen om at slå ind mod centrum. Det ville have bevaret trykket, taget et vigtigt felt i centrum og efter sigende have sat mat i få træk. Nu måtte Finn så vinde én gang mere hvad han også gjorde.
Markus Strange krøllede Dennis og er nu på 5 point af 7! og har foreløbig sat 89 point ind på ratingkontoen. Bo og Gregor delte, jeg så ikke meget af det, men det var sikkert korrekt, Mark kunne ikke hamle op med Søndergaard og måtte ned.
Henning Jakobsen kom med en succes fra Absalonturneringen i Sorø i weekenden og spillede rigtig solidt. På et tidspunkt kiksede beregningerne i en kompliceret stilling, han fik sat en springer over styr og så var det spil til et mål. Nok en sort sejr. Knud H. overspillede Mathias Bogø, Mike spillede noget andet end han plejer, men det betød blot han sætte brikker over styr mod Henning Jensen, Frede var vist ret heldig med remis mod Oskar, måske var Oskar træt efter de mange partier i Sorø?
Jørgen var foran med en løber mod Lis, men endte med at være nede med 4 bønder og en springer. Brandur vandt over Peter og aftenens hurtigste parti stod Justin og Viktor for; i lyntempo blev der fjernet brikker fra brættet. Da røgen lagde sig havde de begge 6-7 minutter mere på uret end da partiet begyndte!!
Næste runde er lagt og kan findes her. Har I afbud så brug fanen afbud, husk at orientere jeres modstander og evt. få aftalt ny spilledato og bruger i self-service her er det en kæmpe lettelse.
Vi ses til en ny spændende aften på mandag.

Udgivet i Præstø Åben EMT | Skriv en kommentar

Præstø Åben EMT

Så er 7. runde lagt i turneringen – se den her. Fanen “Aktuel runde”
En spændende runde hvor Madsen får pladsen på bord 1 mod Hanus, vi skal se et klassisk opgør: Morten mod Erik, de fleste juniorer skal møde særdeles rutineret modstand i form af vore seniorer og så er der alle de andre partier.
Vel mødt på mandag.

Udgivet i Præstø Åben EMT | 1 kommentar

Tabte 2-6 til Slagelse

Af forskellige årsager kommer referatet fra Slagelse I – Præstø I først nu.

Et forfærdeligt nederlag, som gør Maribo storfavorit til oprykning.

Vi havde bare ikke en heldig dag. Vi var svage favoritter, trods flere afbud, men Slagelse havde også to afbud, så på den konto stod vi nogenlunde lige.

2.35  Bo er den første, der opgiver. Keld fik hurtigt spillet sin e-bonde frem på 6. række, og det gjorde det meget svært for Bo, der forsøgte at give en kvalitet, men uden held

3.15 Kim fik debut, og fik en god og klar vunden stilling mod Svend, men Kim havde brugt alt for meget tid i starten, og fandt ikke gevinsten. Ærgerligt.

3.26 Uffe vandt. Stod fint igennem hele spillet, havde godt angreb på kongestillingen, og til sidst smuldrede det. Flot spillet Uffe.

3.59 Madsen vinder over Per-Henrik. Det så ellers ikke alt for godt ud efter åbningen, hvor Per-Henrik vandt en centrumsbonde – der var vist noget med mattrussel i bunden. Men Madsen er sej, får kompliceret med sine springere, og vinder så en kvalitet, og kører derefter sikkert sejren hjem. Flot Madsen. 4 kampe, 4 sejre!

Morten Jensen taber til Søren. Morten valgte en åbning, hvor bønderne blev splittet foran kongen, til gengæld for løberparret, men Sørens centrumsbønder blev meget stærke, og tromlede bare frem

Finn taber til stærke Marco. Havde ellers en helt OK stilling med styr på det, men pludselig fik Marco et stærkt angreb ind på kongen, som Finn ikke kunne klare

Bjarne taber også. Kom en bonde bagud i midstpillet, og Bjarnes springer kunne ikke hamle op med løberen, så Jespers bønder blev for stærke.

2-5 var vi bagud, og Torben sad som den sidste med en god stilling, der i hvertfald ikke skulle tabe. Spillede hårdt på gevinst, får en bonde ned, som koster Villys tårn, men Villys 2 forbunde fribønder vinder tårnet tilbage igen, og desværre er Villys konge så tættest på de øvrige bønder, der tabes.

Tab på 2-6. Vi fører stadig med et halvt til Maribo, men favoritværdigheden er nu overgået til Maribo. Men vi kæmper til det sidste.

/ Torben

Udgivet i Holdturneringen, Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Torben B. Jensen – Knock-Out Mester 2015

WP_20150105_005

Efter 2-0 i lyn omkampen mod Bjarne Haar, blev Torben Knock-Out Mester 2015.

Knock-Out 2015

Udgivet i Knock-Out | Skriv en kommentar

Knock-Out Mesterskabet 2015

Hej og godt nytår allesammen.

Selvom året kun er 4 dage gammelt, startede skakken allerede i går for vores 2½ juniorhold. Imorgen er det så tid til vores årlige Knock-Out Mesterskab.

Første runde starter kl. 19:30, så kom derfor i god tid, så I kan være med i rundelægningen. Betænkningstid og antal runder er afhængig af antal deltagere. Sluttidspunktet vil være ca. 23:30. Læs selv reglementet herunder. Spillere der bliver slået ud, spiller videre i en opsamlingsgruppe om 3.pladsen. Giv gerne besked på forhånd om I ønsker at deltage, men man kan også bare møde op i god tid. Har I nogen spørgsmål, så spørg bare :o)

Læs reglerne her & Følg tilmeldingen her: Tilmeldte

Kom og vær med til at få Præstø Skakklub godt ind i det nye år.

Udgivet i Knock-Out | Skriv en kommentar