Facelift til hjemmesiden!

Nu skal det være! Præstø Skakklub har fået nyt ansigt på nettet. Vi har længe trængt til et facelift på vores hjemmeside. To personer (Bjarne og undertegnede) har i den sidste tid, arbejdet på at modernisere og optimere designet. Alt er endnu ikke helt på plads, men det arbejdes der løbende på at justere, så vi får et enkelt og ensartet udseende.

Det er muligt at bruge funktionaliteten på hjemmesiden uden at registrere sig, men gør man, vil ens kaldenavn automatisk vises i chatten og når man skriver kommentarer. Registreringen ligger nedenunder chatten på forsiden. Du vælger selv dit kaldenavn og adgangskoden bliver sendt til din mailadresse. Adgangskoden kan du selv ændre til noget mere huskbart!

Af nye funktioner kan nævnes, at det er muligt at kommentere indlæg på forsiden. Der er også en Quick-Chat hvor alle kan snakke med hinanden. Vi har mulighed for at vise partier on-line, og snakke om partiet i Quick-Chatten samtidig. Hvis man har partier man gerne vil dele, så er der også en mulighed for dette.

Endvidere er det blevet lettere at tilmelde sig vores EMT turneringer. Dette kan gøres i en formular under fanen “Turneringer”.

Den gamle side er stadig tilgængelig, men vil ikke blive opdateret mere. Den kan ligeledes findes i menulinjen. Her vil den blive liggende i fremtiden som arkiv.

Det er vores håb, at den nye hjemmeside, vil blive et dynamisk mødested for klubbens medlemmer og venner, da det føjer en ny dimension til vores i forvejen fantastiske samvær.

Vi vil meget gerne have kommentarer, om hvad I mener og hvad vi evt. kan gøre anderledes. F.eks via kommentarer til indlægget eller via vores kontakt formular i menuen.

Bjarne og jeg håber I vil tage godt imod vores nye mødested!

Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Facelift til hjemmesiden!

  1. brandur skriver:

    helt enig, meget fin side

Skriv et svar