Finn fik en pind

Men skulle han nu også have haft det? I betragtning af at han var nødt til at vinde partiet i 3. runde flere gange var vel fortjent nok 🙂 Finn har trillet lidt rundt med bønderne og normanden har her chancen for at slå til:

h6 er en hjørnetand der altid skal passes på når man har rokeret kort.

Hvid kan slå på h6. Tager sort løberen kommer Dxh6 og den hvide løber kan komme til e6 med trussel på d7 og andre slemme ting. Men nordmanden er flink og lukker Finn ind i kampen.

Sort er med igen

Hvid har lige spillet Dd3 og Finn er ikke sen til at skubbe bonden til b4. Sort står bedst og få træk senere

Sort har en bonde og kan sikre sig een mere

har han chancen med Sb6 til at sikre sig nok en. Finn vælger dog at sende damen til a8, han har kig på g2, men lukker på den måde hvid ind igen.

Sort har givet to heste for et tårn og et par bønder

og hvid kan holde balancen med Tc1. Sådan skulle det dog ikke gå, sort presser, men hvid har nogenlunde styr på tingene og kan med

Dxe5 holde balancen

Han vælger at spille Dg4 og sort får muligheden for at sende konerne i kassen. Da nordmanden i træk 40 så vælger at bytte sit tårn er resten teknik for Finn. En arbejdssejr!

Uffe spillede et rigtigt godt parti. Han fulgte opskriften fra 1. runde mod Hector og fik denne gang spillet frem på D-fløjen, fik kontrol over den åbne a-linie og kunne have tripleret på et tidpunkt med overvældende spil – og gennemført e4! Sort var hele tiden under pres og vi kommer ind i partiet hvor Uffe har chancen

LxLf6 sikrer overvægt

Både KxL og TxL giver hvid komfortabelt spil. Uffe vælger f4, som heller ikke er dårligt og lidt senere er muligheden der igen

Damen skal vælge ståsted

Uffe vælger Dc2 og giver sort mulighed for at udligne. De2 ville have muliggjort De4 i næste træk med vedholdende pres. Nu der imod trænger sort ind i den hvide stilling og lige pludselig var der udækkelig mat. Ærgerligt, men et langt stykke af vejen var det hvid der bestemte farten.

Det var det også i formandens parti, hans modstander var slet ikke tilfreds med sin stilling, forståeligt nok.

Dynamisk ligevægt?

Stillingen er forenklet, sort har to bondeøer, hvid tre men til gengæld er det samlede fribønder i centrum! Morten kunne bevare ligevægten med Dc3, men der er noget med fribondens ekspansionslyst! Morten vælger d6 og begyndelsen til enden. Helt galt går det dog lidt senere

Tfd2 var et forsøg i den begyndende tidnød

men det er jo ikke noget for en angrebsspiller som formanden, så han foretrækker g4. Det bliver prompte besvaret med Se5 og efter h3-Txh3, Kg2-Sxg4, Txf6+-gxT, KxT-Sf2+, Kg2-Sxe4 er det game over.

Runde 3: Præstø 1 – de andre 2.

Dette indlæg blev udgivet i EMT. Bogmærk permalinket.

2 Responses to Finn fik en pind

  1. Uffe skriver:

    Dejligt med kommentarer til partierne, tak for det Bjarne. Kan forestille mig du er lidt slukøret over ikke selv at være med :-(. Ja havde et kanon parti i 3. runde, ærgeligt man ikke har evnerne til at konverterer en sådan stilling, men bare roligt, det arbejder vi på :-). Iøvrigt var de første 10 træk identiske med mit Hector parti, tror han har kigget på det, og fundet forbedringen h6 (for at redde den fine løber efter Sh5), men så var det jo heldigt at jeg netop havde diskuteret den detalje med Hector som foreslog manøvren Ld1 og Lc2 med henblik på afbytning….hehe

Skriv et svar