Slutter som nr. 5 i 2. div efter sejr på 5,5-2,5 over Frem 2

Årets sidste runde i 2. div. gruppe 2 blev i dag afviklet i Køge. Dagens kamp var mod Frem 2. Vi havde ryggen mod muren. Kravet for forbliven i rækken var en 5-3 sejr. Den anden mulighed var et bedre resultat på 1,5 p i forhold til Sydøstfyn. Det skulle dog hurtigt vise sig, at Sydøstfyn fik skrabet mange points til sig, så det var nok kun en 5-3 sejr, der ville række. Frem 2 har i denne sæson gjort det rigtig godt. Har slået de øvrige hold fra Fyn i rækken, men det ændrer ikke på, at vi i dag var favoritter med scoren 4,75 – 3,25.

1.30 Torben ta’r en tidlig remis. Bliver efter en del afbytninger tilbudt remis. På dette tidspunkt var intet afgjort, men holdlederen havde en god fornemmelse, hvorfor remis’en blev accepteret.  0,5 – 0,5

3.29 Hanus må acceptere remis efter trækgentagelse. Havde eller stået rigtig godt med åben g-linje og kongeangreb. Men det forsvandt stille og roligt, og så skulle der hele tiden passes på den svage h-bonde. Ikke rigtig nogle gevinstmuligheder. 1-1

3.40 Erik fik vendt en lidt presset stilling til lige pludselig aktiv stilling. Får D og T pænt med i spillet og vinder en officer, men D-skak på bundlinjen giver lige præcis evig skak til modstanderen. 1,5 – 1,5

3.41 Samtidig vinder Bjarke flot. Fik presset modstanderen godt og grundigt over det hele. Fint angreb på kongen, og da først Bjarke får spillet Se8, der får byttet mostanderens løber på g7, går det lige pludseligt hurtigt med at vinde. Flot kamp. 2-5 – 1,5

3.41 Uffe må nøjes med remis. Uffe har gennem partiet stået bedst, men modstanderen har forsvaret sig godt, og de uligfarvede løbere gør, at der strækkes våben. 3-2

4.13 Madsen får remis. Og det blev en gyser. Da jeg tidligere selv tog remis, troede jeg Madsen ville vinde. Havde smart vundet e4-bonden, da en D-skak på h5 snuppede officeren tilbage, men et helt fantastisk Sf6 skak taber en officer. Eller næsten, men det bliver afviklet til en trippelbonde for Madsen i c-linjen, mens modstanderen har bønder på a,b og c-linjen. Med det yderste holder de uligfarvede løbere stillingen, og der tages remis. 3,5 – 2,5

4.23 Finn vinder efter en flot parti. Får i åbningen en bonde og kvalitet, men modstanderen får presset d-bonde frem til 2. række, og begge springere er med frem. Så meget farligt ud, men Finn fik afviklet, måtte give en kvalitet tilbage, men så afgjorde Finn’s 2 stærke fribønder på b og c-linjen. Flot 4,5-2,5  Nu skulle Morten J bare have remis på det sidste bræt, så var missionen lykkedes

4.55 Det blev et langt og GODT parti. Morten havde tidligere tilbudt remis da det ville være nok hvis Finn vandt, men modstanderen ville afvente, og da modstanderen senere ser, at det nok vil blive nødvendigt med sejr til Frem, så blev partiet meget skarpt.  Vi var nervøse, Morten havde et par officerer mere eller mindre i slag, men netop der kommer Mortens indtil da lidt passive løber med i spillet. Lf2 og en åben h-linje ned mod kongen bliver til sidst for meget, og Morten sætter mat!! Fantastisk! 5,5 – 2,5

Med dette resultat bliver vi faktisk nr. 5, idet vi går forbi Frem2 og Sydøstfyn1. Nr 1 blev selvfølgelig Køge – og et stort tillykke til Køge med deres mission. Vi skal lige ha’ stillingen med

  1. Køge  1       50 (!)
  2. Nørrebro 1 30,5
  3. Læsefore. 1  28,5
  4. Holbæk 1    28,5
  5. Præstø 1    26,0
  6. Sydøstfyn 1  25,5
  7. Frem 2        24,5
  8. Læsefore 2 10,5

 

Sådan blev der scoret i år:

Morten J          4,5 / 7   Ratingtilvækst på 84

Bjarke              4,0 / 6    + 38

Finn                 4,0  / 7  +35

Torben             3,5 / 6     + 35

Hanus              3,5 / 7   – 5

Uffe                   3,0 / 7   – 13

Madsen            1,5 / 7   – 52

Erik                   1,5 / 7   – 66

Tak for en meget flot sæson. 2 afbud blev det til i gennem hele sæsonen. Det er der ikke mange, der kan gøre bedre.

/ Holdleder

Dette indlæg blev udgivet i Holdturneringen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar