Nye lokaler efter ferien!

Hej alle I kære medlemmer af Præstø Skakklub

Som I alle sikkert ved, har vi de sidste par år, ledt efter et andet spillested, som bedre kan opfylde vores daglige behov. Dette håber vi at vi nu har fundet. Efter sommerferien er vores nye adresse:
Bårse Samlingshus, Næstvedvej 52, Bårse – 4720 Præstø.
Vi vil i løbet af sommerferien flytte vores ting fra SFOen i Præstø til Samlingshuset i Bårse.

Vi er meget spændt på at indvie lokalerne d. 14 august, når vi skal spille simultan mod klubmester Hanus Brekka!

Skriv endelig til mig, hvis I har spørgsmål i forbindelse med de nye lokaler 🙂
Her er de 2 første indbydelser til klubmesterskabet samt vores nye hurtigskak turnering. Tilmeld jer allerede nu 🙂
Indbydelse til Præstø Åben EMT 2017-2018
Indbydelse til Præstø Klubmesterskab i Hurtigskak 2017
Jeg vil også nævne at vi selvfølgelig igen skal starte noget træning op. I den forbindelse vil jeg lige stikke fingeren i jorden, og høre hos vores unge mennesker om det stadig skal være onsdage eller om vi skal forsøge med en anden ugedag.
Til slut ønskes I alle en rigtig god sommer, og jer der skal spille skak, en rigtig god medvind i partierne!
Dette indlæg blev udgivet i Nyheder. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar