5-3 hjemmesejr i 2. division over Sydøstfyn 1

Ingen afbud til dagens hjemmekamp mod Sydøstfyn. Og så alligevel – Mike var forhindret som dommer, men heldigvis var Johannes hjemme, så det blev debut til Johannes som kampdommer. Tror det er den yngste dommer i historien – uden jeg skal kloge mig på det – og Johannes leverede en pletfri dommergerning. Tak Johannes. Der var nu heller ingen problemer, der skulle tages stilling til. Det hører heldigvis sjældenhederne til 🙂 Vi var svage favoritter, nemlig med en forventet score på 4,7 points, som vi lige akkurat opnåede.

13.40 Finn tar en remis i en lige stilling. Det blev et lidt åbent spil, men kunne godt lide Finn’s stilling, og troede på et tidspunkt på fordel, måske med en bondegevinst, men i en lidt længere trækfølge, ville Finn’s modstander vinde bonden tilbage. 0,5-0,5

13.50 Holdlederen vinder efter kun 15 træk. Mener selv, jeg står lidt passivt med de sorte brikker, men får mulighed for at spille springer frem på e4, som min modstander vælger at slå, men den slåes tilbage med en bonde, og så er der lige pludselig vundet en officer for en bonde, hvorefter min modstander giver op. 1,5-0,5

15.20 Oscar får en stensikker remis. Lige mange bønder og uligfarvede løber. Ingen chancer for mere end det halve. Mener ikke den var meget over remisgrænsen på noget tidspunkt. 2-1 til os.

15.21 Næsten samtidig vinder Peder i fin stil. Får tidligt en kvalitet, hvorefter modstanderen står ganske forfærdeligt. Har stort set ingen udvikling, og jeg troede der ville gå kort tid, før det var vundet. Sådan gik det ikke. Tror Peder vælger den forkerte gevinstvej. Peder sagde bagefter, at modstanderens kunne have spillet Lg7 med trussel på Peders dronning og bagved på Sc3, som vist havde været vindende 🙁 Sådan gik det heldigvis ikke. Peder fik gaflet yderligere en løber, og så var det game over. 3-1

16.05 Madsen giver fortabt. Der var vist en trussel om mat på 8. række. Jeg syntes ellers, at Morten havde fået udlignet helt. Havde stået presset , hvor modstanderens stærke løberdiagonal h1-a8 truede med at vinde materiale, men der blev afviklet meget, og mente en “sikker” remis, men sådan gik det ikke. Synd Morten – havde afslået 2 x remistilbud 🙁 3-2

16.10 Morten tilbyder/accepterer remis’en. Havde afslået tidligere og forsøgte sejren. Havde en lille fordel – tror jeg – men modstanderen holdt nemt det halve. 3,5-2,0

16.40 Bjarne spillede/kæmpede dagens parti. Det var vildt. Det blev meget hårrejsende at være tilskuer til. Jeg ved ikke om man kan sige hårrejsende om en spiller, hvor skægget er længere ned hårlængden på max 5 mm 😉 Hvis det havde været en tenniskamp, havde det været sådan en kamp, hvor man var blevet pisket fra det ene hjørne til det andet, og bare forsøgte at returnere bolden. Bjarne spillede sin sædvanlige åbning, hvor man kommer til at stå meget passivt. Der skal god tålmodighed til. Bjarne fik skubbet bønderne på dronningefløjen lidt frem og pludselig stod modstanderen med en løber på b1 og et tårn på a1. Begge brikker kunne ikke komme i spil. Det så pludselig lovende ud. Ved så ikke lige, hvordan modstanderen fik befriet sig, men nu var det Bjarne der virkelig var i problemer. Alligevel lykkedes det at ride stormen af. Tidsdrama var der også. Bjarne trak træk nummer 40 med 2 sekunder tilbage på klokken. I en svær stilling. Fik byttet til slutspil med en løber i overskud, men der manglede 3-4 bønder. Heldigvis var der isoleret dobbeltbonde, så stille og sikkert gaflede Bjarne den ene bonde efter den anden. Pyh-ha. Flot spillet Bjarne. 4,5-2,5

17.05 Tilbage sad Erik og kæmpede med et tårnslutspil med en ekstra bonde. Håbede det ville vinde, men modstanderen spillede de bedste træk. Tiden blev også til sidst en afgørende faktor. Der blev afviklet til remis. 5-3 sejr til os

Alt i alt en godkendt dag på kontoret. Med sejren rykkede vi op på en delt 3. plads. Den bliver dog svær at beholde, da vi i næste runde spiller mod det suveræne førerhold Næstved. Næstved er nedrykker fra 1. division. Vi skal virkelig overpræstere, for at få et godt resultat om 14 dage.

/ Holdleder

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar