Talentlejren 2017 blev legendarisk

Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at Talenterne 2017 vandt holdkampen mod et udvidet hold fra Præstø med cifrene 11 – 5. Forud for matchen var talenterne kun favoritter på 5 brætter.

Der er ingen tvivl om, at de unge skakspillere mødte op med grundig forberedelse. Endvidere blev partierne på de øverste 8 brætter spillet på DSU’s helt nye live-brætter.

Således eksponeret til det ganske land og måske endnu længere ud må man naturligvis yde sit ypperste. Det var da også på live-brætterne, talenterne rystede op med de største overraskelser.

 

De tre øverste pladser blev indtaget i god tid.  –  Der var heller ingen slinger længere nede i geledderne.

 

 

 

 

 

 

 

Så da klokken slog 12 var alle på plads til den sidste instruktion.

Der går flere rygter – mere eller mindre vederhæftige – om, med hvilket hemmeligt våben de unge kunne kunne slå deres garvede modstandere så eftertrykkeligt.

 

De mest pålidelige forklaringer skal formentlig findes i køkkenet, som op til kampen helt og fuldt var fædrenes domæne. Kære Mor! Det er en rigtig god idé at servere varm leverpostej som morgenmad.

Og op til 4 tykke skiver roastbeef og rigtig spegepølse til frokost er godt brændstof til en lang eftermiddag.

 

Tak for denne gang.

Dette indlæg blev udgivet i Træning, Ungdom. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar