Victor Koch-Müller ny Max Mester!

Der blev givet og taget i årest første Max 1300 EMT. Alt kunne ske i sidste runde. I gruppe 2 havde både Lis og Villiam 4 af 4 og vinderen ville vinde gruppen. Villiam spillede et flot parti og vandt gruppen og en pæn rating fremgang.

I øverste gruppe var der også spænding. Jørgen og Oscar havde begge 3 point af 4. Kunne Jørgen vinde over Hákun og Oscar over sin storebror Victor? Oscar tabte til Victor, og da Jørgen ikke kunne få hele pointet fra Hákun, vandt Victor gruppen på korrektion og Jørgen blev 2. Se turneringen her!

Udgivet i Max 1300 EMT | Skriv en kommentar

Endnu en herlig dag i klubben

Under Mortens kyndige vejledning blev der afviklet 3 runder i Max 1300 forårsudgaven i dag. 12 meget unge, yngre, ældre, noget ældre, nybegyndere og ret øvede gav hinanden kamp til stregen.
Der blev leveret absolut se værdigt skak og det er imponerende at se hvordan specielt de helt unge har udviklet deres skakforståelse i løbet af de tre års tid vi har kørt konceptet. Håkun kørte træt i første runde og overså desværre en gevinstvending efter et langt og meget spændende parti mod Oscar. Marius havde gevinsten mod Lis i 3. runde i gruppe 2 men missede den desværre! Mike kørte helt i skoven i sidste runde – og sådan var der noget hele tiden.
For de der havde energi og tid – for nogle gik der jo kun 15 minutter mellem runderne – var der mulighed for at analysere lidt på partierne med en lidt mere erfaren, noget som deltagerne også sætter pris på.
Der var besøg af Erik, Torben og Preben, men der er plads til endnu flere i morgen.
1. runde starter kl. 9.00.

Udgivet i EMT, Max 1300 EMT | 1 kommentar

Sidste runder i Tjekkiet

Søndagens 2 runder i ungdomsturneringen i Tjekkiet blev dagen hvor Oscar begyndte at ligne sig selv efter lidt sygdom de tidligere runder. Først et langt parti hvor han tabte for derefter at sætte sig igennem og vinde. I det sidste parti satte han et tårn i slag i starten, men forsvarede sig glimrende, hvorefter han udnyttede en fejl fra modstanderen og satte et giftigt modangreb ind med springer og dronning, hvorefter modstanderen måtte ned. Fin sejr og opmuntrng til Oscar.

Victor var ustyrlig og vandt begge sine kampe, mod en spiller fra Algeriet og en fra Slovakiet. Især mod slovakken viste Victor fint overblik, og da han vandt et tårn og derefter en springer, havde modstanderen ikke lyst til mere. Færdig, 14 træk.

Sidste runde mandag gav 2 remisser, Oscar i en låst stilling hvor det var den eneste udvej, hvis ingen ville forsøge sig, og det ville de ikke. Victor mødte endnu en spiller fra Algeriet, denne gang en stærk spiller med 1633 i ELO og minsandten om det ikke lykkedes Victor at få remis igen.

Slutfacit blev 3 af 8 til Oscar som yngste åtgang i rækken og Victor fik 3 1/2 af 8, begger godkendte resultater.

Udgivet i EMT, Ungdom | Skriv en kommentar

DM 2014 slut

Alle gode ting har en ende, også DM 2014 i Rebild.

Vi mødte alle 3 op i klubtrøjer til sidste runde. Erik havde mulighed for præmie, Bjarne mulighed for rating præmie og jeg muligheden for lidt rating på kontoen.

Bjarne var først færdig efter et meget kort parti. Bjarne spillede Sniper varianten “The Broken Arrow” som tidligere i turneringen. Bjarne var ukoncentreret (måske lidt træt) og glemte at slå en gratis bonde. Remis og samlet 3½ point samt en lille rating tilbagegang.

Jeg skulle spille hvid mod stærke Niels Henrik Willumsen fra Nørresundby. Han var desværre kun en skygge af sig selv pga. sygdom. Han har dog stadig sine lyse øjeblikke, så man skal passe meget på. Han er faktisk en af mine idoler. Prøv at finde nogle af hans partier på nettet, og I vil opdage, han kan få angreb ud af ingenting. Jeg var dog forberedt (har tidligere spillet mod ham), og han kom aldrig i gang med noget rigtigt farligt mod mig. Partiet er nok det bedste jeg har spillet ved DM i år. Jeg lægger partiet i databasen. Jeg kunne have afslutte med mat i 3 hvis jeg spillede Df8+ istedet for Lf4+. Det bliver stadig mat, bare et par træk længere. Med sejren nåede jeg op på 3½ point og en ratingfremgang på 18.

Sidste mand var Erik. Erik lagde ud med 1.e4 og modstanderen svarede 1.-,g6!? Øv tænkte Erik og frygtede modstanderen skulle spille Sniper. Det orkede han ikke at spille imod, da vi i ugen har tonset en masse lyn partier i netop denne åbning, og synes den er svær at spille mod. Heldigvis spillede han d6 i 3. træk og ikke c5. Partiet blev meget langt, da Erik havde en lille fordel, men det kom først ud i et dobbeltløber slutspil med lige mange bønder. Senere da det ene sæt løbere blev byttet af, havde de begge 4 isolerede bønder og Eriks bønder stod på den modsatte farve af modstanderens løber. Der blev stadig forsøgt, men partiet endte til sidst med remis. 4½ point og en lille rating tilbagegang.

Efter der var blevet uddelt præmier i vores grupper (ingen til os), kørte vi mod Sjælland og landede ved aftenmadstid.

Udgivet i EMT, Nyheder | Skriv en kommentar

DM 6.runde og delegeretmøde light.

Vi gik fra hytten med den overbevisning, at vi skulle have fuldt hus. Men det blev kun ved lige ved og næsten. Erik var færdig efter 90 min. Han kom som sort galt ud af åbningen i en sicilianer og stod klart næstbedst. I træk 14 tilbyder Eriks modstander meget overraskende remis.

Bjarne overraskede sin modstander med at spille 1.c4 og ikke 1.g3. Det endte selvfølgelig ud i en sniper agtig stilling alligevel. Bjarnes modstander brugte oceaner af tid. Bjarne vil angribe sort kongefløj og spiller f4. Det ser rigtig stærkt ud, men når man spiller bønder frem, opstår der huller bag dem. Dette udnytter modstanderen og Bjarne tilbyder remis.

Jeg selv forsøger igen med al vold og magt, at vinde 1 parti til. Denne gang vælger min modstander at spille London system mod mig. Jeg føler jeg kommer godt i gang, og partiet bliver meget komplex. Netop som jeg er ved at vinde en bonde, taber jeg istedet en. Partiet blev ikke spillet live, så jeg lægger den i databasen i løbet af aftenen. Igen endte partiet i et hårdt slutspil, hvor jeg desværre er den forsvarende part. Heldigvis spiller jeg det fornuftigt, og partiet ender med remis.

Her følger referatet fra Dansk Skak Unions delegeretmøde.

Godkendt, godkendt, godkendt, genvalg, genvalg, genvalg e.t.c. Under eventuelt – Ingen kommentarer. Det hele tog 45 min., men de ville meget gerne have, at vi blev lidt længere.

Imorgen stiller vi op i klubtrøjer, og så må det fulde hus vel blive en realitet!

Udgivet i EMT, Nyheder | Skriv en kommentar